Konspirationsteoretikere

Foredrag/Workshop

Steen Svanholm og Claus Larsen har beskæftiget sig indgående med fænomenet konspirationsteoretikere i mere end et årti og udgav i 2022 en bog med deres bidrag til forskningen på området.

Foredraget tager udgangspunkt i bogens hovedpunkter, med konkrete eksempler på både danske og udenlandske konspirationsteoretikere, deres adfærd, konsekvenserne af dem, og hvordan man bedst håndterer de forskellige situationer.

Svanholm & Larsen forklarer, demonstrerer og illustrerer emnet på pædagogisk vis, så alle kan være med. Der er rig lejlighed til at spørge løs, give kritik og få en livlig debat bagefter.

Det bliver både dramatisk, lærerigt og underholdende, for på den ene side er konspirationsteoretikere ofte så ekstreme, at de er indlysende grinagtige, og på den anden side repræsenterer de en meget farlig tendens, som undergraver og truer vores frie, demokratiske samfund.

Der er fart over feltet, når de rutinerede foredragsholdere folder sig ud, for de forstår at formidle deres viden effektivt, fokuseret og med glimt i øjet. Der kan endda forekomme sang og musik for at understrege pointerne.

Publikum går fra foredraget med en indsigt i, hvordan konspirationsteoretikere opererer og hvordan man effektivt håndterer dem.

Bogen kan købes til særlig lavpris til foredraget.

Foredrag

Varighed: 60-120 min incl. spørgsmål og debat.

Pris: 4.800 DKK plus transport.

Workshop

Varighed: 90-120 min incl. spørgsmål og debat.
Publikum bliver undervejs udfordret med skarpe spørgsmål om stoffet, evt. i grupper. Der skal tænkes skeptisk og kritisk, og det må forventes, at ens opfattelser kan blive ændret.

Pris: 4.800 DKK plus transport.

“Jeg har læst bogen med stor interesse. Den er velskrevet. Den er stærkt dokumenteret med evidens og fyldt med gode råd i håndteringen af dette ganske alvorlige fænomen og fortjener en større udbredelse.”
Hans Jørgen Bonnichsen
Fhv. PET-chef, kriminalinspektør og terrorekspert

Lektørudtalelse

Hvad kendetegner konspirationsteoretikere? Bogen kan læses af alle med interesse for ophavet til fake news og konspirationsteorier, og den vil være velegnet til udarbejdelse af opgaver på gymnasialt niveau og op

Beskrivelse
Baggrundsafsnittet skitserer kort fænomenet konspirationsteorier og det samfundsmæssigt problematiske i deres eksistens. Herefter gennemgås de tre forskellige typer konspirationsteoretikere: Novice, prædikant og kriger. For hver type gennemgås evnen til at lytte og ytre sig, samt hvordan de håndteres bedst i en debat. Den falske debat, altså den form for debat, hvor der ikke ønskes forståelse, men udelukkende kontrol, gennemgås i 5 trin, og der gives konkrete eksempler på de 5 trin fra virkelighedens verden. Derefter gennemgås den fokuserede dialog, som er modpolen til den falske debat. Bogens sidste afsnit koncentrerer sig om sammenhængen mellem konspirationsteorier og terrorisme/konspirationsteoretikere og terrorister, og der er fokus på bl.a. religiøs, politisk og etnisk terror. Bogen afsluttes med en kildeliste.

Vurdering
En virkelig brugbar bog, der kort og præcist giver et indblik i de træk, der er gennemgående for de forskellige typer af konspirationsteoretikere. Bogen vil være velegnet til brug ved større opgaver på gymnasieniveau

Lektørudtalelse
Louise Urban Andersen